Moving the World to end Hunger

Inspirationsmøde i FN Byen 16. marts 2018

For tredje år i træk var Soroptimister fra hele Danmark inviteret til et vel planlagt Inspirations møde for Moving the World to end Hunger. 77 Soroptimister fra 16 klubber havde en fantastisk dag i den smukke bygning, hvis hjerte udgøres af en imponerende trappe, som på en gang er samtale rum og forbindelsesled mellem Byens otte fingre.

Burkina Fasas Ambassadør i Danmark fremhævede Moving the World to end Hunger som et meget vigtigt emne og glædede sig over det samarbejde, der er mellem de danske klubber, World Food Program (WFP) og regeringen i Burkina Faso. Til sidst nævnte ambassadøren, at danske Soroptimister siden 2012, hvor aktiviteten startede, har doneret imponerende 700.000 kr. til Burkina Faso gennem WFP.

Herefter fulgte en videohilsen fra vicedirektøren på WFP’s kontor i Burkina Faso. Hun overbragte en varm hilsen fra hele kontoret og fra de 500 skolebørn, der modtog skolemad hver dag hele sidste år.